SHP-studietur til GaLaBau 2026 Aflyst
Skov-Have-Park udvalget inviterer medlemmer og deres medarbejdere med på studietur til Europas største fagmesse for have-, park- og landskabsbranchen – GaLaBau i Nürnberg, Tyskland.
GaLaBau samler de førende producenter og fagfolk inden for grøn pleje, park- og entreprenørmaskiner, redskaber, belægning, landskabspleje og innovative løsninger til den grønne branche. Messen er et oplagt sted at hente inspiration, opleve de nyeste trends og styrke netværket med kolleger fra branchen.
Praktisk information
🚌 Bustur: 16.-18. september 2026
Pris
Prisen inkluderer bustur, overnatning i delt dobbeltværelse, billet til messen og forplejning på nær frokost på messen, som man selv står for.
Egenbetaling udgør 995 kr., samt eventuelt tillæg på 500 kr. enkeltværelse.
Program i korte træk
Opsamling:
- Haverslev Pendlerparkering kl. 05.45
- Tilst-Sabroe Pendlerparkering kl. 06.45
- Kokholm 3, 6000 Kolding kl. 8.00
Vi kører direkte til Hotel Residenzschloss Bamberg med ankomst først på aftenen. Der vil være morgenmad, frokost og aftensmad i løbet af dagen.
17. september
Morgenmad på hotellet og afgang kl. 07.30.
Dagen er på egen hånd på messen, hvor man selv sørger for frokost mv.
Turen går hjemad ca. kl. 19.00 – overnatning foregår i bussen.
18. september
Hjemkomst til Kolding først på morgenen. Herefter kører bussen videre mod de andre afsætningssteder.
Drikkevarer i bussen er inkluderet - kaffe, te og sodavand samt op til 2 øl pr. person hver vej. Det er ikke tilladt selv at medbringe drikkevarer.
Tilmelding
Der er begrænset antal pladser, så tilmelding er efter først til mølle-princippet. Tilmelding senest 24. juni 2026.
Vi håber, I har lyst til at tage med på nogle spændende og hyggelige dage i godt selskab med masser af faglig inspiration og networking.
Med venlig hilsen
Michael Nygaard
Formand for Skov-Have-Park udvalget under Dansk Maskinhandlerforening
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 16. september 2026 kl. 05:45 til fredag d. 18. september 2026 kl. 08:00
Tilmeldingsfrist Mandag d. 29. juni 2026 kl. 23:55
Sted GaLaBau Studietur
Arrangør
Dansk Maskinhandlerforening, DANSK MASKINHANDLERFORENING
Tlf. +45 39270087
mail@danskmaskinhandel.dk
Indlæser